Pressemeddelelse for Ledighed og arbejdsstyrke 2015
Arbejdsstyrken kortlagt for 2015
Den gennemsnitlige arbejdsstyrke i 2015 bestod af 26.844 personer i alderen 18-64 år, hvoraf 24.406 var i beskæftigelse og 2.438 var ledige. Yderligere 9.400 borgere – svarende til lidt over en fjerdedel af den samlede fastboende befolkning i aldersgruppen – var uden for arbejdsstyrken.
Tabel 1. Arbejdsstyrke og ledighedsprocent i gennemsnit pr. måned blandt fastboende 18-64-årige 2015
|
Arbejdsstyrke (beskæftigelse + ledighed) |
Beskæftigelse |
Ledighed1 |
Personer uden for arbejdsstyrken |
Fastboende befolkning 2 |
Ledighedsprocent |
||
I alt |
26.844 |
24.406 |
2.438 |
9.400 |
36.244 |
9,1 |
||
Mænd |
14.745 |
13.433 |
1.312 |
4.576 |
19.321 |
8,9 |
||
Kvinder |
12.099 |
10.973 |
1.126 |
4.824 |
16.923 |
9,3 |
||
Byer |
23.395 |
21.347 |
2.048 |
7.944 |
31.339 |
8,8 |
||
Bygder mm. |
3.448 |
3.058 |
390 |
1.457 |
4.905 |
11,3 |
||
Anm.: Som følge af afrunding kan summen af tallene i oversigten afvige fra totalen. |
1 Udgangspunktet for ledighedsopgørelserne er de månedlige kommunale registreringer af arbejdssøgende indenfor alle matchgrupper. Personer, der i samme måned både er registreret som værende i beskæftigelse og som arbejdssøgende, betragtes ikke som ledige i den pågældende måned. 2 Den fastboende befolkning er defineret som alle borgere, der var bosiddende i landet både i starten og i slutningen af året. Kun personer, der ved årets slutning var i alderen 18-64 år, er inddraget i opgørelsen Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDSTK1 og http://bank.stat.gl/ARDLED3. |
Sammenlignet med året før voksede arbejdsstyrken med 80 personer i 2015. Dette dækker over en stigning i beskæftigelsen på 396 personer og et fald i ledigheden på 316 personer. Antallet af mænd i arbejdsstyrken blev forøget med 124 personer i 2015, mens antallet af kvinder faldt med 44 personer. Arbejdsstyrken i byerne voksede med 49 personer, mens den i bygderne blev forøget med 30 personer.
Tabel 2. Arbejdsstyrken i gennemsnit pr. måned blandt fastboende 18-64-årige 2011-2015
|
2011 |
2012 |
2013 |
2014 |
2015 |
Alle |
26.820 |
26.994 |
27.021 |
26.764 |
26.844 |
Mænd |
14.803 |
14.917 |
14.829 |
14.621 |
14.745 |
Kvinder |
12.017 |
12.077 |
12.193 |
12.143 |
12.099 |
Byer |
23.116 |
23.379 |
23.526 |
23.346 |
23.395 |
Bygder mm. |
3.704 |
3.615 |
3.497 |
3.418 |
3.448 |
Anm.: Som følge af afrunding kan summen af tallene i oversigten afvige fra totalen. Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDSTK1. |
Dette fremgår af publikationen Ledighed og arbejdsstyrke 2015, som Grønlands Statistik netop har offentliggjort. Statistikken, der har til formål at skabe et nuanceret billede af arbejdsstyrkens sammensætning og struktur, er en overbygning på beskæftigelsesstatistikken (udgivet medio december) og de hurtige opgørelser over registrerede arbejdssøgende, som Grønlands Statistik udgiver månedligt med udgangspunkt i kommunale registreringer.
Publikationen kan læses eller downloades som pdf-fil på Grønlands Statistiks hjemmeside www.stat.gl. Der er endvidere mulighed for at udtrække detaljerede tabeller omkring ledigheden og arbejdsstyrken i Grønlands Statistikbank bank.stat.gl.
Ønskes yderligere oplysninger kan henvendelse ske til Statistikchef Anders Blaabjerg på tlf. 34 57 81 eller Statistikkonsulent Søren W. Børgesen på e-mail swbo@stat.gl.